Hvad kan uddannelsen bruges til?

Humanistisk-sproglig studieretning

En studentereksamen med denne studieretning kvalificerer til alle mellemlange videregående uddannelser.

Den kvalificerer til de fleste længere videregående uddannelser, især indenfor humaniora, samfundsvidenskaberne (hvis du løfter matematik til B-niveau) jura og handelshøjskoler. Hvis du vil læse et sprog på universitet, skal du enten have et begyndersprog på A-niveau eller et fortsættersprog på B-niveau.

Studieretningen kvalificerer ikke til længerevarende naturvidenskabelige uddannelser, ingeniøruddannelser, medicin m.m., men man kan godt læse til sygeplejerske.

 

Samfundsvidenskabelig studieretning

En studentereksamen med denne studieretning kvalificerer til alle mellemlange videregående uddannelser.

Den kvalificerer til de fleste længere videregående uddannelser, især indenfor humaniora, samfundsvidenskaberne, jura og handelshøjskoler. Hvis du vil læse et sprog på universitet, skal du have haft det på A-niveau.

Den kvalificerer IKKE til naturvidenskabelige uddannelser, ingeniøruddannelser, medicin m.m.

 

Matematisk-naturvidenskabelig studieretning

En studentereksamen med denne studieretning kvalificerer til alle mellemlange videregående uddannelser.

Den kvalificerer til de fleste længere videregående uddannelser, især indenfor naturvidenskab. Bemærk, at nogle få naturvidenskabelige uddannelser kræver A-niv. i fysik, som du så må vælge.

Kontakt os

  • STUK - Grundskole, STX og Kostskole
  • Vestergade 8
    6520 Toftlund
    CVR: 17119087

  • Tlf: 74 83 20 62
  • Email: stuk@stuk.dk
 

Sociale links