Nyheder

01-01-2019

Ny rektor på STUK

En enig bestyrelse har valgt pr. 1. januar 2019 at ansætte konstitueret rektor Morten Hansen Thorndal som ny rektor for STUK, Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland. Morten Hansen Thorndal

Ny rektor på STUK

En enig bestyrelse har valgt pr. 1. januar 2019 at ansætte konstitueret rektor Morten Hansen Thorndal som ny rektor for STUK, Studenterkurset og Kostskolen i Sønderjylland.

Morten Hansen Thorndal er cand.mag. i samfundsfag og religion, har 20 års undervisningserfaring på gymnasialt niveau, og de sidste 10 år har han været en del af ledelsen på STUK. Den praktiske ledelseserfaring er suppleret med en Master i ledelse. Også inden for sine fag og det pædagogiske område har Morten Hansen Thorndal løbende ajourført sin viden. Han er bl.a. forfatter til flere lærebøger og har deltaget i flere udviklingsarbejder i regi af Undervisningsministeriet.

Ifølge bestyrelsesformand Ole Østvig Nissen er valget af Morten Hansen Thorndal oplagt:

”STUK har efterhånden udviklet sig til at være en kompleks skole med både et gymnasie, en grundskole og en kostskole. Morten har et indgående kendskab til skolen og har været en del af skolens ledelse i en del år. Morten har en stor viden og et stort arrangement indenfor skoleområdet, både på gymnasiale, grundskole -og specialområdet. Jeg er sikker på, at med den viden og personlighed Morten besidder, vil han skabe optimale muligheder for den enkelte elevs læring og personlighedsmæssige udvikling. De ansatte på STUK får en rektor, der skaber et godt arbejdsmiljø med gode arbejdsmæssige betingelser og mulighed for faglig udvikling. STUKs kultur og værdisæt har Morten gennem årende været med til at skabe og bevidstgøre for ansatte og elever på STUK.”

Selv ser Morten Hansen Thorndal frem til at starte som rektor på STUK. ”STUK har gennem de senere år udviklet sig meget. Vi er blevet en markant spiller på uddannelsesområdet i Sønderjylland. Jeg bliver rektor for en skole, der på mange parametre har succes. Der er en skole, der i den grad har formået at fokusere på begreber som nærhed, tryghed og faglighed – også så de ikke bare fremstår som tomme floskler. Det er i mine øjne tre væsentlige begreber med henblik på at skabe en fantastisk skole. Det er jeg meget ydmyg overfor, men jeg håber og tror på, at jeg kommer til at stå i spidsen for en skole, der på alle 3 afdelinger også i årene fremover vil udvikle sig og blive endnu mere markant i det sønderjyske”, siger Morten Hansen Thorndal.

Morten Hansen Thorndal er 47 år og bosiddende med familie i Haderslev.

På bestyrelsens vegne

Ole Østvig Nissen

Bestyrelsesformand

STUK – Studenterkurset i Sønderjylland

Tlf.: 40406069

Kontakt os

  • STUK - SØNDERJYLLANDS GYMNASIE, GRUNDSKOLE OG KOSTSKOLE
  • Vestergade 8
    6520 Toftlund
    CVR: 17119087

  • Tlf: 74 83 20 62
  • Email: stuk@stuk.dk
 

Sociale links