Kollegiet fordi

Det at bo på kollegiet ved STUK er både hyggeligt og forfriskende, man lærer de personer, man bor sammen med, supergodt at kende. Man knytter et helt unikt bånd, idet man omgås hinanden dagligt.
I weekenderne hygges der regelmæssigt med film, slik og sodavand, og ind imellem med en lille udflugt sammen med kontaktpersonerne.

 

Livet på kollegiet

"At bo på kollegiet er rigtig dejligt. På vores kollegie bor man sammen med nogle rigtigt søde mennesker, som er nemme at snakke med og altid er med på noget sjovt eller hyggeligt. Fælleskabet på kollegiet er rigtig godt, alle kan snakke med alle, der er ikke nogen, der bliver holdt udenfor. For det meste er vi sammen efter skole. Vi læser lektier sammen, og hjælper hinanden." – Kristina Andersen

 

"At bo på kollegiet på STUK er nok det bedste valg, jeg har taget. Altid tæt på skolen, ingen ventetid på busser efter skole, så hverdagen hænger bedre sammen. Socialt kunne det ikke være meget bedre, på kort tid har vi skabt et fælleskab, hvor alle kan med alle, et fællesskab, hvor vi har fået venner, der vil holde mange år endnu." - Lene Christensen

 

"Vi hjælper desuden ofte hinanden med lektier, og selvfølgelig når der læses op til eksamen." - Mathilde Snijder

 

Vælger man at bo på STUK’s kollegie, er man sikret hyggelige eftermiddage og mulighed for lektiesamarbejde. Både kost og logi er inkluderet i den billige husleje. Efter 2 intensive år er man rigere på oplevelser og faglige kompetencer, med præcis de samme muligheder som studenter fra almene STX-gymnasier." - Anna Darling

 

"STUK er stedet, hvis man, som jeg, ud over gymnasiefester også ønsker høj faglighed. Skolen er lille, hvilket sikrer gode forhold til både elever, pedeller, køkkendamer og ikke mindst lærerne. Vil du forbedre dit gennemsnit, er der meget hjælp at hente på STUK, hvor jeg garanterer, at lærerne også lærer dit navn at kende!"

Kontaktperson

På kollegiet møder du dagligt vores kontaktperson Palle.

Sammen med eleverne, skaber Palle rammerne for dagligdagen på kollegiet

Priser

Det koster 2.500 kr. pr. måned at bo på kollegiet. Den daglige kost er inkl. i huslejen, dog ikke i weekender. Der kan i løbet af skoleåret forekomme få alm. skoledage, hvor der ikke er mulighed for mad i kantinen.

 

Du opkræves et depositum på 5.000 kr. ved indflytning. Depositummet dækker evt. bortkomne nøgler eller returnering af inventar på elevværelser. Depositum dækker også, hvis det bliver nødvendigt at male værelset efter fraflytning.


Når du fraflytter værelset, finder en opgørelse sted og evt. udgifter til reperation modregnes i dit depositum. I tilfælde af, at et værelse afleveres meget misligholdt, kan der blive tale om en ekstra regning.

Kontakt os

  • STUK - Grundskole, STX og Kostskole
  • Vestergade 8
    6520 Toftlund
    CVR: 17119087

  • Tlf: 74 83 20 62
  • Email: stuk@stuk.dk
 

Sociale links